Museum Midtjylland logo Museum Midtjylland logo
  • DA
  • Forside
  • Køb Billet
  • Museerne
    • Tekstilmuseet
    • Klosterlund Museum
    • Herningsholm Museum
    • Frilandsmuseet Herning
  • Kalender
  • Arkæologi
  • Book og Besøg
    • Private
    • Undervisning
  • Kontakt
  • Om os
    • Viden & fordybelse
    • Forskning
    • Organisation
    • Frivillige og Støtteforeninger
    • Job og praktik
    • Samarbejdspartnere
    • Sponsorer og Bidragsydere
    • Støt & tag del
    • Indlevér genstande
  • Highlights
  • Presse
  • DA

Sommeren 2026

Sommer på Museum Midtjylland

Sommeren er over os og på Museum Midtjylland byder vi på masser af oplevelser for både store og små. Du kan få fingrene i historien og se vores mange udstillinger.

  • Klosterlund Museum
  • Tekstilmuseet
  • Frilandsmuseet Herning
  • Herningsholm Museum
  • Guidede ture ved Bølling Sø
Sommer på Klosterlund Museum
Sommer på Klosterlund Museum

Klosterlund Museum

Sommer som i de HELT gamle dage

Tirsdag – torsdag, kl. 11-15 i uge 27, 28, 30 & 31.

Få fingrene i historien!

Sommeren over sætter vi gang i værksteder, hvor hele familien kan prøve kræfter med naturens materialer og fortidens teknikker.

De skiftende værksteder byder blandt andet på plantefarvning, keramik, smedning og rebslagning. Vi fyrer også op for det gamle tørveværk, og vi har brug for børnearbejdere til at hjælpe os med at producere tørvene som for 100 år siden!

Oplev også vores udstillinger med spændende arkæologiske fund og store tørvemaskiner – og familiens yngste kan gå på jagt efter skjulte tegn i mørket.

Datoer:
d. 30. juni-2. juli, 7.-9. juli, 21.-23. juli & 28. juli-30. juli, kl. 11-15.

Find fede fund på Klosterlund Museum denne sommer

Find fede fund

Tirsdag – torsdag & lørdag-søndag, kl. 11-16
Fra 30. juni – 30. juli

Træd ind i rollen som arkæolog og find fede fund på Klosterlund Museum denne sommer!

Børn og andre eventyrlystne kan få udleveret et kit med arkæologudstyr og gå ombord i vores ”udgravning” med skjulte skatte. Dine fede fund afleveres til museet sammen med udstyret, og til gengæld får du et flot arkæolog-diplom!

 

fugle fascinerer - udstilling på Klosterlund Museum

Fugle Fascinerer

I åbningstiden frem til efterårsferien.

Årets særudstilling på Klosterlund Museum tager udgangspunkt i fugle.

I udstillingen viser vi malerier af den lokale maler Leif Ragn-Jensen, som museets samling rummer en del af, samt fotografier taget af den lokale Jesper Holm Sørensen.

Særudstillingen kan opleves fra d. 11. april og frem til d. 18. oktober 2026.

Klosterlund Museum har åbent tirsdag-torsdag & lørdag-søndag, kl. 11-16.

We are the Champions den gule trøje
We are the Champions den gule trøje

Tekstilmuseet

We are the Champions

I udstillingen We are the Champions kan du komme tæt på de største stjerner og mindste helte, når vi tager dig med på en 70 år lang fortælling om sport og sportstøj.

Oplev sportstøjets historie, kom tæt på stjernetrøjer fra Jonas Vingegaard, Michael Laudrup med flere – og du får også selv pulsen op på cyklen og på bordhåndboldbanen!

 

Børnefabrikken på Tekstilmuseet

Made in Midtjylland

Hele familien kan gå på opdagelse i hvordan tekstilindustrien ændrede Midtjylland.

Familiens yngste kan komme i arbejde på Børnefabrikken, I kan prøve at være hjemmesyersker og fordybe jer i de store maskiner i Spinderiet.

Tekstilmuseet har åbent tirsdag-søndag, kl. 11-16

Frilandsmuseet Herning
Frilandsmuseet Herning

Frilandsmuseet Herning

Sommeråbent fire søndage

Denne sommer holder vi ekstra åbent på Frilandsmuseet Herning søndag den 5., 12., 19. og 26. juli.

Mellem de gamle frugttræer kan man bevæge sig ind og ud i det hyggelige bondegårdsmiljø, som bliver passet og vedligeholdt af de frivillige ildsjæle i Landsbylauget. Frivillige vil åbne husene, så det er muligt at kigge ind i Ane Maries hus eller fornemme stemningen i smedjen.

Der er gratis entré – og desuden åbent som sædvanligt om torsdagen kl. 9-15 hele sommeren igennem til d. 31. august.

Landsbyfesten

Søndag d. 16. august, kl. 12.00-16.00

Søndag den 16. august er det igen tid til den traditionsrige landsbyfest på Frilandsmuseet Herning.

På dagen er der fokus på gamle håndværk, og der vil være mulighed for at stifte bekendtskab med de håndværk, som ofte var til stede ude i de små landsbyer. De frivillige fra Landsbylauget er meget bekendte med de forskellige fag, og vil på dagen fortælle om de forskellige håndværk.

Gratis og for hele familien

Herningsholm Museum
Herningsholm Museum

Herningsholm Museum

Herregårdenes dag

Søndag d. 16. august, kl. 10-13

Søndag den 16. august inviterer herregårde og slotte landet over til et fælles åbent hus-arrangement.

På dagen vil Herningsholm Museum naturligvis også være åbent for publikum – og der er gratis entré denne dag.

Guidede ture ved Bølling Sø

Hele sommeren kan du komme på guidede ture omkring og ved Bølling Sø!

Kom med Rundt om Bølling Sø, på Havørnetur, kig på flora og fauna fra Bølling Sø til Skallerund Sø eller på en tur egnet for kørestolsbrugere!

Se alle ture her og køb billet.

Turene koster kun 40 kr. og inkluderer entré til Klosterlund Museum.

Nyhedsbrev

Skriv din mail herunder og modtag nyheder og andet fra Museum Midtjylland.

Du skal accepterer Museum Midtjyllands privatlivs- og cookiepolitik

Jeg accepterer hermed Museum Midtjyllands privatlivs- og cookiepolitik.

Book og besøg

  • Undervisning
  • Private

Om museum midtjylland

  • Forskning
  • Organisation
  • Frivillige og Støtteforeninger
  • Job og praktik
  • Cookie og privatlivspolitik

Kontakt

Vestergade 20

7400 Herning

+45 96 26 19 00

Telefontid:

Tirsdag til fredag, kl. 11-15

CVR: 26793351

kontakt@museummidtjylland.dk