Pressekontakt

Pressemeddelelser

Entré på Klosterlund Museum

01.10.2024

På Museum Midtjylland vil vi skabe en endnu bedre museumsoplevelse på Klosterlund Museum og sikre et mere holdbart økonomisk fundament – alt sammen som en del af en langsigtet udviklingsstrategi for museet.

Fra d. 14. oktober bliver der en entré pris på 60 kr. for voksne og 50 kr. for pensionister på Klosterlund Museum. Børn og unge til og med 18 år vil fortsat have gratis entré.

Forbedret museumsoplevelse

Indførslen af entré sker først og fremmest for at forbedre museumsoplevelsen i form af udvidede åbningstider på de tidspunkter af året, hvor flest gæster søger mod museet. På sigt vil vi også lave endnu flere relevante arrangementer til både eksisterende brugere, og begge tiltag skal gøre Klosterlund Museum mere attraktivt for nye brugere – herunder også hærvejsturister.

Vi er nemlig også i gang med større projekter omkring Hærvejsturisme, blandt andet i samarbejde med Ikast-Brande Kommune, som netop har valgt at støtte dette arbejde med et større beløb.

Hent pressemeddelelse
We are the Champions

07.06.2024

Fredag d. 7. juni åbner den nye udstilling We are the Champions på Tekstilmuseet i Herning med et brag af en folkefest. Åbningsfesten er gratis for alle, gaden bliver spærret af, og museet står klar til at fejre åbningen med gratis fadøl, sliders og aktiviteter for børn.

Udstillingen fortæller 70 års sports- og tøjhistorie i Midtjylland, og om hvordan idrætsforeninger har udviklet sig til nutidens professionelle sportsklubber og fanfællesskaber. Den fortæller også om sportsmode og teknologien bag sportstøj – og ikke mindst kan man opleve stjernetrøjer fra sportsidoler fra nær og fjern side om side med almindelige midtjyders sportstrøjer.

Hent pressemeddelelse
Se alle pressemeddelelser

Pressemateriale

Her kan du se og downloade vores pressemateriale. Billederne må anvendes til redaktionel brug ved kreditering af Museum Midtjylland. Billederne må ikke bruges til kommercielle formål uden forudgående tilladelse fra Museum Midtjylland.