Fra d. 9. november
Julen nærmer sig med hastige skridt og på Museum Midtjylland byder vi indenfor til hyggelige arrangementer for både voksne og børn - kom og lav dine egne julegaver, besøg juleboder og meget mere!
Vi søger tilbage i historien og fejrer jul som i gamle dage. Der vil være mulighed for at lave sit eget voksæble og klippe julepynt. Vi vækker også de berømte Mette Modes nisser, som siden 1988 været en fast bestanddel af Hernings juleliv.
Denne lørdag er der julemarked og åbent hus i hele Historiens Hus med kræmmermarked, bogsalg og åbent hus i foreningerne. Husets foreninger er vært ved gløgg, kaffe, te, saftevand og julekager.
Frilandsmuseet Herning
Lørdag d. 9. november, kl. 10.00-15.00
Museumsgade 32, 7400 Herning
På Klosterlund Museum kan du opleve et hyggeligt, gammeldags julemarked med alt hvad der dertil hører af julepynt, grantræer, æbleskiver, lys og meget mere.
Så kig forbi og voks et æble, klip julepynt og byg din egen træ-nisse. Der er også fine boder med gran, julepynt, dekorationer, gaveidéer og inspiration.
Klosterlund Museum
Lørdag d. 23. & søndag d. 24. november, kl. 10.00-16.00
Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang
Tekstilmuseet ligger i den gamle Herning Klædefabrik. Det er Hernings ældste fabrik, men d. 23. & 24. november forvandles den til julefabrik. Her kan børn og voksne sammen deltage i kreative workshops, og få masser af fine juleting med hjem.
Der er åbent i forskellige værksteder, hvor man blandt andet kan trykke sit eget mønster på et stykke stofgavepapir, producere julens fineste kæp-Rudolf og vende hjem med selveste julemandens tørresnor.
Tekstilmuseet
Lørdag d. 23. og søndag d. 24. november, kl. 11.00-15.00
Vestergade 20, 7400 Herning
Tekstilmuseets frivillige holder juleferie fra og med d. 11. december til og med d. 1. januar. Så kom forbi en onsdag senest d. 4. december, hvis du vil opleve museets strikkemaskiner, væve og syerskerne i aktion inden jul.
Alle vores museer holder julelukket fra og med d. 21. december til og med d. 1. januar.
Kig forbi vores museumsbutikker på Klosterlund Museum og Tekstilmuseet inden da og find dine julegaver. På Klosterlund Museum kan du finde gode bøger, legetøj og meget mere.
På Tekstilmuseet har vi masser af tekstile varer, som er produceret på museets maskiner af museets dygtige frivillige.