Frilandsmuseet Herning

ÅBENT HUS I LANDSBYLAUGET

Vi inviterer alle interesserede til åbent hus i Landsbylauget.

 

Landsbylauget på Frilandsmuseet Herning består af en række frivillige ildsjæle med forskellig baggrund – og der er også plads til dig. De frivillige restaurerer Frilandsmuseets gamle bygninger, dyrker grøntsager og krydderurter i kålgården og meget andet. På dagen er du velkommen til at møde op og se, om det også er noget for dig.

 

Landsbylauget hjælper også til ved de årlige arrangementer, der afholdes på Frilandsmuseet Herning. Ved f.eks. den årlige søndagsfrokost i august afholdes der gamle lege, der bages brød i den gamle bageovn, gamle håndværk demonstreres, der tændes op i den gamle smedje og meget andet.

 

Landsbylauget mødes hver torsdag fra kl. 09.00-12.00 på Frilandsmuseet Herning, men det er ikke et krav, at du møder op hver torsdag. Der er plads til alle, både håndværkere som har lyst til at arbejde med de gamle metoder, samt personer med interesse for gammeldags havebrug, madlavning og formidling i det hele taget. Omgangstonen er uformel og humoristisk, og det sociale element vægtes højt.

17.05.2018

10:00 - 13:00

Frilandsmuseet Herning

Museumsgade 32, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået