Tirsdag d. 24. januar er der foredrag i Historiens Hus med museumsinspektør Peter Mohr Christensen fra Silkeborg Museum. Peter er leder af det arkæologiske arbejde ved Silkeborg Museum, og vil denne aften fortælle om udgravninger og fund som er gjort i vores nabokommune.
I de sidste ca. 15 år har museet foretaget talrige udgravninger i forbindelse med byens udvikling og motorvejsanlæg. Der er spændende fund fra yngre stenalder og bronzealder og et meget stort antal pladser fra yngre jernalder og middelalder, blandt andet med omfattende spor efter jernudvinding.
Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning arrangerer foredraget i samarbejde med Historisk forening for Herning Kommune og Museum Midtjylland.
24.01.2023
Kl. 19.30-21.30
Pris: 90,- og 50,- for medlemmer af Historisk forening og Herning Museumsforening.
Historiens Hus, Museumsgade 32, 7400 Herning