Befrielseskaffe på Museum Midtjyllands Facebook side

Befrielseskaffe

Det er i år 75-året for Danmarks Befrielse, så lad os mødes på Museum Midtjyllands Facebook-side og drikke erstatningskaffe sammen – hver for sig.

 

”Her er London. BBC sender til Danmark.
….. I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

 

Sådan lød det d. 4. maj 1945 kl. 20.36. Danmark var befriet, og besættelsen var slut.

 

D. 4. maj inviterer Museum Midtjylland inden for i besættelseslejligheden i Historiens hus i Herning. Her vil museumsinspektør Jesper Meyer Christensen og Kristine Holm-Jensen smage på erstatningskaffe og teste bagværk fra besættelsestiden. Samtidig fortæller de om, hvordan det var at være Herning-genser under besættelsen.

 

Vi starter kl. 20.30, så vi kan høre frihedsbudskabet sammen kl. 20.36 og efter en masse kaffe og historier, vil vi omkring kl. 21.30 slutte af med at sætte lys i vinduerne på Historiens hus. Hele eventet foregår som en live sending her på Facebook.

 

Klik her og få påmindelse inden live udsendelsen starter på Facebook. Og du kan også stille spørgsmål eller kommentere undervejs. Så kan vi sammen – men hver for sig, mindes befrielsen.

 

Du kan også prøve erstatningskaffen hjemme i sofaen! Kaffen kan fx købes her: http://theplantexplorer.com/shop/189-richacutes-kaffe—kaffeerstatning/1520-richacutes-kaffe—kaffeerstatning/ eller på Bindeballe Købmandsgård.

04.05.2020

KL. 20.30-21.30

Pris: Gratis

Befrielseskaffe

Museum Midtjyllands Facebook side

Beklager, men denne begivenhed er overstået