Obs. Dette arrangement er kun for medlemmer af Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning. Man er dog velkommen til at henvende sig til Hans Rostholm på hansrostholm@outlook.dk, hvis man ønsker at blive medlem og deltage i arrangementet.
Vi skal høre om arbejdet bag kulisserne på Tekstilmuseet og om de opgaver, som de frivillige i Tekstillauget tager sig af. Aftenen er opdelt i 2 forløb, og undervejs er der kaffepause.
Museumsdirektør Kristine Holm-Jensen tager os med i Tekstilmuseets magasiner, hvor alle Museum Midtjyllands tekstiler fra nyere tid opbevares. Vi får hvide handsker på og mulighed for at se og røre tekstiler, som ellers ikke er tilgængelige. Vi skal også høre om det arbejde, der ligger bag museets udstillinger, bl.a. den kommende udstilling om vanter, som er en del af “Glimt fra samlingerne”.
I Tekstilmuseets udstilling præsenteres vi for Tekstil-laugets arbejde. Pia Brunhøj orienterer om Tekstillauget, og frivillige fra Systuen og Maskinholdet vil fortælle om og demonstrere nogle af de aktiviteter, som er med til at levendegøre museet og fremstille ting til salg i museumsbutikken.
Mødested: Vi mødes i Tekstilmuseets café, Vestergade 20 (museets normale indgang).
Deltagerpris: Arrangementet er gratis og kun for Museumsforeningens medlemmer.
Tilmelding: Sker ved at sende mail til hansrostholm@outlook.dk. Oplys navn og medlemsnummer.
Tilmeldingsfrist: Tilmelding inden onsdag den 30. maj kl. 12.00. Antallet af deltagere er begrænset p.g.a. pladsforholdene i museets magasin.
Tilmelding efter “først-til-mølle”-princippet.
31.05.2022
Kl. 19.00-21.00
Pris: Gratis og kun for medlemmer
Vestergade 20, 7400 Herning