Efterårsferie på Klosterlund Museum

Efterårsferie på Klosterlund Museum

Efterårsferien byder på sanselige oplevelser for hele familien på Klosterlund Museum.

 

Der er rig lejlighed til at afprøve naturens materialer og lære om historien, når museet inviterer til dejlige efterårsdage med milebrænding, keramikværksted, bladkunst, smedning og snitning i børnehøjde, og meget andet sjovt.

 

NATURENS MAGISKE MATERIALER

Historisk håndværk er tæt forbundet med naturens materialer, og i efterårsferien kan børn og voksne selv prøve kræfter med håndværk og kreativ udfoldelse i naturmaterialer.

 

Museum Midtjyllands arkæologer og museets frivillige vil hen over to dage demonstrere den oldgamle teknik at brænde keramik i en mile. Kom og følg den spektakulære proces, få en god snak med om keramikhåndværk gennem historien, og prøv selv kræfter med ler!

 

Ved museets snittebænke i børnestørrelse vil der være råd, vejledning og sikkerhedsinstruktioner i snitningens kunst. Der er også masser af viden at hente, når museets dygtige smede fyrer op i essen og viser hvordan det oldgamle håndværk fungerer!

 

Hele familien kan udfolde sig kreativt og lave bladkunst og bygge dyr af kastanjer eller kaste sig ud i sjove kartoffellege og få røde efterårskinder.

 

TILBAGE TIL STENALDEREN

Op til efterårsferien slår Klosterlund Museum dørene op for en spritny udstilling om stenalderjægerne ved Bølling Sø. Stedet var et hot spot i den tidlige jægerstenalder, og tidens mennesker var eksperter i naturen. Kom indenfor i varmen og oplev, hvordan mennesker levede i pagt med naturen for 10.000 år siden.

 

Vi tager selvfølgelig hensyn til den nuværende situation omkring covid-19. Derfor vil der være begrænsninger på antal deltagere og tilmelding er nødvendig via denne side.

 

Find og tilmeld jer andre tidsintervaller til dette arrangement via kalenderen.

Museets café er midlertidigt lukket pga. den nuværende situation omkring covid-19. Egen kaffe og mad der medbringes skal nydes udendørs.

 

 

12.10.2020

Kl. 10.00-12.30

Pris: 50,- (gratis for børn under 18 og medlemmer af museets støtteforeninger)

Klosterlund Museum

Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang

Beklager, men denne begivenhed er overstået