moderniser særudstilling på Tekstilmuseet

Fernisering: Modernisér

Ni tekstile nyfortolkninger.

 

Et gylp-plettet forklæde, en kedelig beige vest og en mølædt gammel dyne bliver moderniseret og relevante på ny. De ni tekstilnørder fra VIA Design, Herning, som står bag særudstillingen Modernisér: Ni tekstile nyfortolkninger, har taget udgangspunkt i historiske tekstiler fra museets samling og skabt ni helt nye broderede, strikkede og vævede værker, samt en broderiworkshop.

 

Vær med når de ni tekstildesignere sammen med Tekstilmuseet åbner udstillingen d. 14. maj kl. 15. Der vil være taler af Christian Quaade & Claus Rørslev Bock, direktørerne fra Kjellerup Væveri, og Marianne Bjørn, formand for Styrelsen for Museum Midtjylland. I dagens anledning vil der være lidt til ganen i form af gratis hotdogs og håndbajere, og der er gratis entré.

 

De udstillede værker spænder fra installationer i akryl til tekstilkunst af genbrugsstof og modeskabende tøj. Designerne, som går på 6. semester på uddannelsen Tekstildesign, -håndværk og formidling, har ladet sig inspirere af mønstre, håndværksteknikker eller enkle detaljer fra de gamle genstande og brugt dem som udgangspunkt til nye og spændende produkter.

 

I forbindelse med udstillingen afholdes broderiworkshoppen Jeg sætter mit sting, som jeg vil, som du kan læse mere om og tilmelde dig her.

 

Udstillingen kan ses på Tekstilmuseet fra d. 15. maj til d. 25. august 2019.

14.05.2019

Kl. 15.00-17.00

Pris: Gratis

Tekstilmuseet

Vestergade 20, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået