Generationer af højskole arrangement på Tekstilmuseet Herning

Generationer af højskole

Højskolen har vist sig som en både en kulturbevarende og en dynamisk og tilpasningsdygtig institution. Hvordan har højskolen forandret og tilpasset sig, men også påvirket samfundsudviklingen? Og hvordan udtrykker højskolen væsentlige karakteristika ved det omgivende samfund?

 

Bliv klogere på højskolens rolle i det samfund, den voksede ud af – et samfund, der var præget af landbrug. Hør også om, hvordan de oprindelige højskoler tilpassede sig industrisamfundet, og hvad der kendetegnede datidens generation af højskoler. Herning Højskole blev grundlagt i 1961 og var tæt knyttet til Hernings tekstilindustri. I dag oplever højskolen en opblomstring i det post-industrielle eller senmoderne samfund. Men hvilken samfundsrelevans har højskolen som institution i dag? Professor emeritus i generel pædagogik Ove Korsgaard beretter.

 

På højskoleautentisk manér krydres aftenen med sange, der knytter an til de forskellige generationer og tider af højskolebevægelsen.

 

Der er et begrænset antal pladser og tilmelding skal ske via Folkeuniversitetets hjemmeside. Er der ledige billetter, kan disse købes i døren på dagen.

09.11.2019

Kl. 14.00-16.00

Pris: 100,- (inkl. kaffe og kage samt adgang til museets udstillinger)

Tekstilmuseet

Vestergade 20, 7400 Herning