Særudstilling om bindesjaler på Tekstilmuseet

Glimt fra museets samlinger – Bindesjaler

Museum Midtjylland præsenterer nu sit nye udstillingstiltag Glimt fra museets samlinger. Her giver vi et indblik i Museum Midtjyllands imponerende samling af tekstiler. Vi stiller skarpt på en lille del af samlingen og skifter efter et par måneder til et nyt emne. Publikum inviteres til at gå på opdagelse i de ting, som fortidens midtjyder har haft mellem hænderne.

 

Seriens første udstilling er med museets gamle bindesjaler. Bindesjaler er aflange og trekantede sjaler. De bliver i anden halvdel af 1800-tallet brugt som overbeklædning, når kvinderne skal ud i kulden. Jo koldere, des flere lag sjaler. Bindesjalerne er strikket og brugt lokalt. Midtjyderne har siden 1600-tallet strikket og solgt uldne varer. Meget tyder på, at bindesjalerne ikke har været handelsvarer.

 

I udstillingen er der udover bindesjalerne også udstillet nogle af de genstande, der skulle til for at strikke sjalerne. Publikum kan se nogle af vores ældste strikkepinde fra 1800-tallet og så er museets sjældne gillikroge også kommet med på udstillingen. Gillikrogen har siddet på strikkerens venstre skulder, så hænderne var frie til strikning.

 

Udstillingen kan ses på Tekstilmuseet frem til 26. juni 2022.

08.12.2021 - 26.06.2022

I museets åbningstid

Pris: Entré til museet

Tekstilmuseet

Vestergade 20, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået