Koncert med Via Artis Konsort på Herningsholm Museum

Koncert med Via Artis Konsort

Vi bliver taget med på en musikalsk rejse op gennem historien, fra det 13. århundrede til vore dage. Vi ser på det aftryk, en række kvinder satte i deres samtid og eftertiden. Det er ukendt musik for de fleste, men vi skal høre skønne værker, som spilles på spændende instrumenter. Musikken sættes ind i tidens kontekst ved hjælp af små anekdoter og tidsbilleder i form af digte og breve, som er skrevet til eller af komponisterne selv.

 

Den klassiske musikverden er traditionelt domineret af mænd. Hvis vi graver dybere ned i musikhistorien, finder vi et stort antal kvinder, der faktisk var anerkendte som komponister i deres samtid.

 

Via Artis Konsort består af tre musikere: Christina Holm: Mezzosopran, slagtøj. Tine Antonsen: Klarinet, basklarinet, xalumó. Poul Udbye Pock-Steen: Cembalo/piano, organetto/orgel, trehuls-fløjte.

 

I pausen serverer Herningsholm-lauget kaffe og kage (som er med i billetprisen).

 

Koncerten er arrangeret af Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning og KMF 336 i samarbejde med Museum Midtjylland og Historisk Forening for Herning Kommune.

 

Koncerten er en del af KMF 336 – Klassisk Musik Festival i Herning og Ikast-Brande kommuner.

 

Billetreservation er nødvendig og skal ske på denne side.

 

Der er et begrænset antal billetter. Evt. resterende billetter kan købes ved indgangen.

 

Alle billetter betales ved indgangen, kontant eller MobilePay.

07.11.2023

Kl. 19.30

Pris: 100 kr. for medlemmer af Museumsforeningen og medlemmer af Historisk Forening. 130 kr. for ikke-medlemmer.

Herningsholm Museum

Herregårdsparken 1, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået