Herningsholm Museum

Lørdagsmatiné – Koncert og fortællinger

En uhøjtidelig musikalsk rejse gennem Herningsholms historie

 

Denne lørdag arrangerer Herningsholm Museum og Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning koncert med sanger og musiker Mariann Mikkelsen, der er født og opvokset i Tjørring og som i 2019 fik sin kandidateksamen som klassisk sanger ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Hun er sopran og spiller desuden tværfløjte, klaver og keltisk harpe.

 

Gennem sang og musik skal vi denne eftermiddag prøve at følge Herningsholm-områdets historie fra omkring 1300, hvorfra de ældste spor efter bebyggelse kendes, og helt op til vor tid. Koncerten indledes med folkevisen Drømte mig en drøm i nat, som er Danmarks ældste nedskrevne melodi. Desuden består programmet bland andet af arier og musik fra operaer og skuespil samt Herningsholms Hovvise og sange med tekster af St. St. Blicher og H. C. Andersen. Der bliver også plads til et par fællessange.

 

Mariann Mikkelsen akkompagnerer sig selv på harpe og klaver og spiller desuden musikstykker på tværfløjte. Tidligere museumsinspektør Hans Rostholm, der i 1970’erne forestod de omfattende arkæologiske undersøgelser ved Herningsholm, vil undervejs berette om herregårdens historie.

 

Koncerten er sponsoreret af Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning.

 

Entréen er inklusiv kaffe og kage, som serveres af de frivillige ildsjæle i Herningsholmlauget.

 

OBS. Tilmelding til denne Lørdagsmatiné foregår via mail til hansrostholm@outlook.dk

01.02.2020

Kl. 14.00-16.00

Pris: 70,- (50,- for medlemmer af museets støtteforeninger).

Herningsholm Museum

Herregårdsparken 1, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået