Mød Tekstildesigneren Astrid Skibsted på Tekstilmuseet

Mød Tekstildesigneren

I forbindelse med udgivelsen af bogen Vikleprøvemanifestet byder vi velkommen til en dag med vikleprøver på Tekstilmuseet.

 

Vikleprøver er et redskab til udvikling af mønstre på væv, men tekstildesigner Astrid Skibsted har igennem en længere årrække arbejdet med at udvikle det til et værk i sig selv. I november 2020 udgiver hun en bog om vikleprøverne.

 

I forbindelse med boglanceringen vil Astrid Skibsted være på Tekstilmuseet d. 25. november. I museets åbningstid kl. 11.00-16.00 kan publikum møde hende i museets værksted og høre mere om hendes arbejde med vikleprøver.

 

Fra kl. 19.30-21.00 afholder hun en workshop om vikleprøver. Se mere her.

 

Vikleprøven

Vikleprøven er et miniatureunivers, som kan folde sig ud i en langsom eksplosion af farver og abstrakt form. Med tråd, pap og opmærksomhed, kan alle træde ind i et kunstnerisk rum af farver og teksturer.

 

Tråd for tråd opbygges billedet indefra. Det færdige værk kan ikke planlægges på forhånd.

 

Astrid Skibsted

Astrid Skibsted er tekstildesigner og væver med værksted i Aarhus C, uddannet fra Designskolen i Kolding. Hendes arbejde er en undersøgelse af, hvordan farver interagerer i tråd og tekstil. De primære teknikker er viklinger af garn i grafiske flader og minimalistiske lærredsvævninger i stærke farvekombinationer.
Følg med på Instagram og Facebook #astridskibsted.

 

Vikleprøverne og Tekstilmuseet

Med vikleprøvedagen på Tekstilmuseet er ringen på sin vis sluttet. I 2010 deltog Astrid Skibsted Holm i en international workshop med deltagerne fra Danmark, Norge, Sverige, Kina, Ungarn og Polen. Workshoppen foregik på Tekstilmuseet. I to uger arbejde Astrid Skibsted med vikleprøven som metode. Derefter var hendes opfattelse af vikleprøverne fundamentalt forandret. Vikleprøverne var ikke længere kun et redskab. Nu blev vikleprøven et værk i sin egen ret. Siden har Astrid Skibsted arbejdet videre med vikleprøverne i workshops, undervisning, udstillinger mm, og i november 2020 udkommer hendes bog om vikleprøver.

 

 

Det er gratis at møde Astrid Skibsted på museet i løbet af dagen.

 

Det er også gratis at deltage i aftenens workshop, men det kræver tilmelding at deltage.

 

25.11.2020

Kl. 11.00-16.00

Pris: Gratis

Tekstilmuseet

Vestergade 20, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået