Tæt på oldtiden: Retten til at eje

I dag har vi ret klare forestillinger om hvad der er mit, dit og vores. Og vi ved både hvordan vi skal markere, det som vi ejer, og hvordan vi skal aflæse markørerne: Vi sætter etiketter i børnenes tøj, afgrænser vores grunde med ligusterhæk, men lader os ikke nødvendigvis stoppe af hegnet omkring et fællesareal!

 

Men hvornår og hvordan opstod retten til at eje? Har alle de samme rettigheder, og hvordan er retten blevet håndhævet gennem tiden?

 

Forskningschef, Ph.d. Constanze Rassmann tager os tilbage til begyndelsen og viser os de første mulige spor af ejendomsret i oldtiden. Vi undersøger også hvad det vil sige at eje noget i dag, og giver vores bud på, hvad vi mon har ret til at eje i fremtiden.

 

Foredraget er ét ud af en række anderledes og underholdende foredrag på Klosterlund Museum. Vi har nemlig udviklet et nyt format for vores arkæologiske foredrag, hvor vi forbinder fortid og nutid, og stiller skarpt på oldtiden gennem dialog, refleksion og hands on-aktiviteter.

 

Tilmelding er nødvendig og kan ske her på siden.

 

Vi følger selvfølgelig myndighedernes anvisninger og tager forbehold for et evt. forsamlingsforbud, der kan være på den dato, hvor arrangementet finder sted. Tilmelding vil være tilpasset de gældende regler, og så der er god plads til at holde afstand.

 

25.06.2020

Kl. 19.00-20.30

Pris: 70,- (50,- for medlemmer af museets støtteforeninger)

Klosterlund Museum

Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang

Beklager, men denne begivenhed er overstået