Vintage foredrag med Pia Storm på Tekstilmuseet i Herning

Vintageforedrag med Pia Storm & pop-up butik med Magpie Lane

Foredrag med Pia Storm

13.30-15.30

Pop-up butik med Magpie Lane – Vintage- og retromode

11.00-13.30 & 15.30-16.00

 

Foredraget tager udgangspunkt i Pia Storms bog “Vintage” og hendes personlige fortælling om at glemme nutidens kropsidealer, lægge de moderigtige jeans på hylden og i stedet omfavne sin femininitet og hellige sig farverige vintagekjoler. For udover en smukkere og mere personlig garderobe fik hun også et langt bedre selvbillede og forhold til sin kvindelige krop – det krævede bare noget andet tøj og et nyt blik.

 

Fortællingen er krydret med masser af billeder fra nu og dengang, personlige historier om den evige skattejagt, og er en inspiration til at inddrage mere vintage i en moderne garderobe. Og det er der flere gode grunde til at gøre. Du får bedre kvalitet for færre penge og hjælper også miljøet på vej ved at købe brugt. Og ikke nok med at det gamle tøj er bæredygtigt, så er der noget magisk ved at eje et unikt stykke tøj fra en svunden tid. Vintage indeholder både gemte og glemte fortællinger om historiske begivenheder, verdenskrige, kvindekamp og kropsidealer.

 

Pop-up butik med Magpie Lane

Før og efter foredraget vil det være muligt at se, røre og købe sig til spændende vintagebeklædning når et bekendt ansigt gæster museet med en pop-up butik. Magpie Lane der tidligere har drevet butik i Skolegade i Herning, sælger i dag sine kjoler i Aarhus. Hun vil i dagens anledning åbne en pop-up butik på Tekstilmuseet, hvor gæsterne har mulighed for at få lidt vintagemode med hjem til garderobeskabet.

 

Der er desuden mulighed for at snuppe en kop kaffe, en bid mad eller et stykke hjemmebagt kage i museets café både før og efter.

 

Bemærk venligst, at foredragsbilletten kun giver adgang til selve foredraget. Ønsker du at se museet og udstillingerne i forbindelse med foredraget, kan der dog købes en samlet billet til stærkt reduceret pris, som giver adgang til både foredraget og alle Tekstilmuseets udstillinger.

 

Samlet særpris: 125 kr (normalpris 155 kr).

 

Begge billettyper betales ved ankomst i billetsalget. 

 

Vi glæder os til at se jer!

27.10.2018

Kl. 13.30-15.30

Pris: 80 ,- (65 ,- for medlemmer af museets støtteforeninger)

Tekstilmuseet

Vestergade 20, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået