Koncert på Herningsholm Museum med Herning Korforening

Vinterkoncert med Herning Korforening

Mandag den 30. januar afholder Herning Korforening festlig vinterkoncert på Herningsholm Museum under kyndig ledelse af korets dirigent Søren Bormann.

 

Herning Korforenings vinterprogram rummer både juleglæde, nytårsstemning og den for nordisk kunst særlige begejstring for sne. Vinter har været lig med sne, og det har sat skub både i digteres penne og komponisters tonemageri. Til koncerten skal vi høre danske vintersange, der, sammen med udvalgte korværker fra bl.a. England og Tyskland, lyser op i den mørke årstid.

 

Efter koncerten lanceres Herning Korforenings Venneforening, og der vil være mulighed for indmeldelse på dagen. Lanceringen markeres festligt med bobler i glassene, kanapeer og kransekage. Efterfølgende vil de frivillige ildsjæle i Herningsholmlauget servere kaffe og småkager.

30.01.2023

Kl. 19.00-20.30

Pris: 70,- (50,- for medlemmer af museets støtteforening).

Herningsholm Museum

Herregårdsparken 1, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået