Museum Midtjylland logo Museum Midtjylland logo
  • DA
  • Forside
  • Museerne
    • Tekstilmuseet
    • Klosterlund Museum
    • Herningsholm Museum
    • Frilandsmuseet Herning
    • Vester Palsgaard Skovmuseum
  • Kalender
  • Arkæologi
  • Book og Besøg
    • Private
    • Undervisning
  • Kontakt
  • Om os
    • Forskning
    • Organisation
    • Frivillige og Støtteforeninger
    • Job og praktik
    • Samarbejdspartnere
    • Sponsorer og Bidragsydere
    • Støt & tag del
    • Indlevér genstande
  • Highlights
  • Presse
  • DA

Særudstilling på Tekstilmuseet

At væve med blyant, at tegne med tråd

Fra februar til juni udstiller Astrid Skibsted og Line Elkjær poetiske og sanselige værker i spændingsfeltet mellem billedkunst, vævning og design.

At væve med blyant, at tegne med tråd særudstilling på Tekstilmuseet
At væve med blyant, at tegne med tråd særudstilling på Tekstilmuseet

At spinde tråd og væve tekstiler er en vigtig del af det at være menneske. En nødvendighed for at fremstille tæpper og klæder, men det er samtidig også en udtryksform. På en og samme tid er det en livsnødvendig teknologi og en kunstnerisk udtryksform.

Udstillingen ‘At væve med blyant, at tegne med tråd’ er en poetisk og kunstnerisk undersøgelse af den vævede konstruktion og af den helt basale grundbinding: Lærredsbindingen. Ur-vævningen. En af de første teknikker, der er opfundet. Trådens bevægelse over/under, frem og tilbage er velkendt og beroligende. Det føles naturligt. Måske fordi vi har vævet og spundet i mange tusind år.

Udstillingen er skabt i samarbejde mellem tekstildesigner og væver, Astrid Skibsted og billedkunstner, Line Elkjær. De udstillede værker stiller skarpt på vævningen som kunstnerisk udtryksform, og i samspil med museets historie om klædeproduktion folder værkerne sig ud i dette spændingsfelt mellem billedkunst, vævning og design.

Se mere om Astrids arbejde på hendes hjemmeside og på @astridskibsted på Instagram.

Følg Lines arbejde på @line__elkjaer på Instagram.

 

Fernisering

Torsdag d. 10. februar, kl. 15-17 inviterer vi til fernisering på Tekstilmuseet. Ved ferniseringen er museet vært for en lille forfriskning og der er mulighed for at møde de to kunstnere.

Alle er velkomne, arrangementet er gratis og vi glæder os til at se jer!

Husk tilmelding via denne side.

 

 

Arbejdende værksteder

I forbindelse med udstillingen At væve med blyant, at tegne med tråd vil man på udvalgte dage kunne møde kunstnerne Astrid Skibsted og Line Elkjær, mens de arbejder på værkerne til udstillingerne.

Line Elkjær vil have arbejdende værksted torsdag d. 27. januar og fredag d. 28. januar.

Onsdag d. 16. februar og onsdag d. 9. marts vil man kunne møde Astrid Skibsted mens hun bygger og væver installationen ‘Opstadsvæven’.

 

Særudstillingen kan ses på Tekstilmuseet fra d. 10. februar til d. 26. juni 2022.

Nyhedsbrev

Skriv din mail herunder og modtag nyheder og andet fra Museum Midtjylland.

Du skal accepterer Museum Midtjyllands privatlivs- og cookiepolitik

Jeg accepterer hermed Museum Midtjyllands privatlivs- og cookiepolitik.

Book og besøg

  • Undervisning
  • Private

Om museum midtjylland

  • Forskning
  • Organisation
  • Frivillige og Støtteforeninger
  • Job og praktik
  • Cookie og privatlivspolitik

Kontakt

Vestergade 20

7400 Herning

+45 96 26 19 00

kontakt@museummidtjylland.dk