Arbejdende værksted med Line Elkjær i forbindelse med udstillingen At væve med blyant, at tegne med tråd

Arbejdende værksted med Line Elkjær

I forbindelse med udstillingen At væve med blyant, at tegne med tråd af væver Astrid Skibsted og Line Elkjær, vil man torsdag den 27. og fredag d. 28. januar kunne møde Line arbejde på et af værkerne til udstillingen på Tekstilmuseet. Her vil man kunne følge den kunstneriske proces i tilblivelsen af værket, og stille spørgsmål til kunstneren.

 

Udstillingen At væve med blyant, at tegne med tråd er en poetisk og kunstnerisk undersøgelse af den vævede konstruktion og af den helt basale grundbinding: Lærredsbindingen. Ur-vævningen. En af de første teknikker, der er opfundet. De udstillede værker stiller skarpt på vævningen som kunstnerisk udtryksform, og i samspil med museets historie om klædeproduktion folder værkerne sig ud i dette spændingsfelt mellem billedkunst, vævning og design.

 

Udstillingen åbner med fernisering d. 10. februar, kl. 15-17.

 

Der vil være arbejdende værksted med Astrid Skibsted d. 16. februar og d. 9. marts.

 

Husk mundbind eller visir og coronapas ved besøg på museet.

27.01.2022 - 28.01.2022

Kl. 11.00-16.00

Pris: Gratis når entré til museet er betalt

Tekstilmuseet

Vestergade 20, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået