Sok it up Særudstilling på Tekstilmuseet Herning

Designertalk med Sky Lucy Young

Kom og vær med når tekstildesigner Sky Lucy Young fortæller om sin aktuelle udstilling SOK IT UP! Det sker på Tekstilmuseet i Herning.

 

I udstillingen udforsker Sky Lucy Young sokken som tekstilt designobjekt og kunsthåndværk. Hun fortæller om udgangspunktet i Tekstilmuseets samlinger og maskiner, og hvordan hun har arbejdet med at kombinere det designmæssige, det kreative og det kunstneriske.

 

Sky Lucy Young vil vise rundt i udstillingen og fortælle om sin designproces fra inspirationsfase til færdigt produkt. Som en del af arrangementet vil hun også demonstrere, hvordan hun har arbejdet med rammetryk i dele af sin strømpekollektion.

 

Sky Lucy Young er bachelor i tekstildesign fra Designskolen Kolding. Hun har desuden studeret beklædningsdesign på Royal Academy of Fine Arts i Antwerpen og er nu i gang med sin master i Mixed Media og Tekstildesign på Royal College of Art i London. Sky og Tekstilmuseet har arbejdet sammen om et projekt om sokker siden 2016, og hun har i 2017 modtaget støtte fra Statens Kunstfonds til en videreudvikling af dette projekt.

 

Arrangementet er gratis, når entré til museet er betalt.

 

Du kan læse mere om særudstillingen SOK IT UP! her.

30.09.2018

Kl. 13.30-15.15

Pris: Gratis når entré til museet er betalt

Tekstilmuseet

Vestergade 20, 7400 Herning

Beklager, men denne begivenhed er overstået